The desperate housewifesyndrom

Voksne kvinder med spiseforstyrrelser:

”The desperate housewife syndrome”

Stadig flere voksne kvinder mellem 30 og 50 år udvikler i dag en spiseforstyrrelse, og fænomenet er i England og USA blevet døbt ”The desperate housewife syndrome”. Det dækker over alle de krav, der stilles til nutidens kvinder: Om det smukke hjem, den spændende karriere, de velopdragne børn samtidig med, at de skal se godt ud og holde sig unge. Men for nogen ender de mange krav desværre med en spiseforstyrrelse i stedet for.

Af Pernille H. Wedderkopp

Hvis man går og tror, at spiseforstyrrelser kun er et problem blandt teenagepiger, så kan man godt tro om igen. Problemet er stadig mest almindeligt blandt unge piger, men indenfor de sidste 5 år er udviklingen gået i retning af, at voksne kvinder i stigende omfang også rammes af en spiseforstyrrelse, som enten kan være anoreksi, bulimi, overspisning eller det nyeste skud på stammen, ”ortoreksi”. Ortoreksi er en ny type spiseforstyrrelse, hvor personen er besat af sund mad, diæter og motion i modsætning til f.eks. anoreksi, hvor personen ønsker at tabe sig.

Mange krav

Og forklaringen skal bl.a. søges i de mange krav, der stilles til voksne kvinder i dag, fortæller privatpraktiserende psykoterapeut, Cecilia Lundholm, der har specialiseret sig i at behandle voksne kvinder med spiseforstyrrelser. Også formanden for Landsforeningen mod Spiseforstyrrelser, Anne Minor Christensen, kan bekræfte billedet af, at personer, der rammes af spiseforstyrrelser ikke kun er unge skolepiger. Halvdelen af de mennesker, der rammes af en spiseforstyrrelse er nemlig i følge formanden over 25 år.

”Nogle af dem har formentlig gået rundt med sygdommen i mange år, uden at gøre noget ved det, mens andre først får sygdommen senere i livet. Blandt de voksne kvinder, er jeg enig i, at det ofte handler om, at de ikke føler, de kan leve op til den lange liste af krav, som stilles til dem”, fortæller hun, men understreger, at det selvfølgelig ikke er alle kvinder, der føler sig utilstrækkelige, som er i risikogruppen for at udvikle en spiseforstyrrelse.

Lavt selvværd og selvhad

De kvinder, der får en spiseforstyrrelse, er ofte kvinder med et lavt selvværd, der kommer sig af ikke at kende sig selv så godt. De er meget følsomme, og vender f.eks. komplimenter til noget negativt. De vil være perfekte, have styr på tingene og frem for alt kontrol. Og så har de negative tanker om deres krop. Desværre viser undersøgelser, ifølge Cecilia Lundholm, at op i mod 90 procent af alle kvinder en gang i mellem føler lede ved deres krop.

”Rigtig mange kvinder synes, de er grimme, tykke eller ulækre, og det er forfærdeligt, at den form for selvhad er så udbredt”, siger hun.

Risikoadfærd

Der er forskellige grader af en spiseforstyrrelse. Nogen befinder sig i gråzonen mellem risikoadfærd og en egentlig spiseforstyrrelse, mens andre bevæger sig mellem normaladfærd og risikoadfærd. Faktum er, at sygdommen er en realitet, når de negative tanker tager mere og mere over, og man afskærer sig selv fra at leve et normalt liv. Når man f.eks. ikke kan gå ud at spise. Når man ikke kan nyde mad på almindelige vis, når man planlægger sine måltider dage i forvejen eller f.eks. selv medbringer mad, når man skal ud.

”Det kan også være at den fysiske træning, har taget overhånd uden at personen finder nogen glæde ved det, eller at de mange sundhedsfremmende behandlinger som f.eks. udrensnings-kure og sund mad fylder det meste af personens tid og tanker”, fortæller Cecilia Lundholm og tilføjer, at en voldsom oplevelse som f.eks. en fyring, et dødsfald, en skilsmisse, stress eller mobning på arbejdspladsen, kan udløse spiseforstyrrelsen. Og det kan ligefrem være disse kvinders måde at overleve på, fortæller Anne Minor Christensen:

”Når man ikke kan styre de ting, der sker omkring en, giver det en vis tryghed, at man i det mindste har kontrol over, hvad man putter i munden”.

Vær åben og ærlig

Hendes råd til kvinder med en spiseforstyrrelse er, at de skal være åbne og ærlige omkring deres sygdom – ikke mindst overfor deres børn. Det er bedre at fortælle, at man har det svært i stedet for at gemme tingene af vejen. Cecilia Lundholm råder kvinderne til at kigge på deres liv og finde ud af, hvad der gør dem kede af det. Og hvordan de kan få noget mere glæde ind i deres liv.

Og selvom det er lettere sagt end gjort, anbefaler hun sine klienter at slippe kontrollen, glemme alt om opskrifterne og diæter og selv gå i køkkenet, finde gryderne og grøntsagerne frem og lave noget god og sund mad.

Spiseforstyrrelser i tal:

Sundhedsstyrelsen vurderer, at 55.650 kvinder mellem 15 og 45 år har en spiseforstyrrelse. Tallene fordeler sig således på de enkelte spiseforstyrrelser:

  • Anoreksi: 3.150
  • Bulimi: 21.000
  • Overspisning: 31.500

Dertil kommer så de kvinder, der er under 15 år og over 45 år samt alle de mænd, der har en spiseforstyrrelse. Landsforeningen mod Spiseforstyrrelser og Selvskade anslår, at det drejer sig om cirka 20.000 ekstra personer.

Ortoreksi

Er den nyeste form for spiseforstyrrelse, og er derfor endnu ikke kommet med i de officielle tal. Ortoreksi er lige som anoreksi en ”restriktiv” spiseforstyrrelse i modsætning til bulimi og overspisning. Ortoreksi-patienten ønsker ikke som sådan at tabe sig, men at være sund. Ofte vil personen gå højt op i at træne hårdt, gå til alle mulige sundhedsbehandlinger, rense ud, træne hårdt og typisk spise vegetarisk.

Risikoafdærd

Fornægtelse er en del af spiseforstyrrelsens natur. Men hvis du kender nogle med følgende adfærd, kan det være et tegn på at vedkommende lider af en spiseforstyrrelse:

  • Foretrækker hun/han at spise alene?
  • Fokuserer hun/han ekstremt meget på mad, vægt og udseende?
  • Har hun/han en urealistisk opfattelse af sig selv?
  • Dyrker hun/han ekstremt meget sport uden at føle glæde ved det?
  • Lever hun/han et tilbagetrukket liv?
  • Lider hun/han af lavt selvværd?
  • Døjer hun/han med dårlig koncentrationsevne, humørsvingninger, rastløshed og søvnbesvær?
  • Døjer hun/han med mavepine, forstoppelse, hovedpine og svimmelhed i længere perioder?